Der er hjem, man træder ind i, hvor det næsten føles, som om de har givet op.
Bunkerne vokser. Tingene har mistet deres faste plads. Bordpladerne forsvinder under papirer, poser og småting.
Man ved ikke længere, hvor man skal begynde.

Hvis du kan genkende det, er du langt fra alene.

Men sandheden er, at et hjem ikke giver op.
Det gør mennesker heller ikke.

Ser det ud, som om dit hjem har givet op?

Er der sket

Et hjem afspejler ofte det liv, der leves i det.
Måske har du været igennem en svær periode. Måske har arbejde, sygdom, stress, overgangsalder, skilsmisse eller sorg taget al din energi.
Måske har du bare haft så travlt med at få hverdagen til at hænge sammen, at hjemmet stille og roligt er blevet nedprioriteret.

Det sker for flere, end du tror.

Mange skammer sig over rodet og tænker, at de bare burde tage sig sammen. Men rod handler sjældent om dovenskab.
Ofte handler det om manglende overskud.

Og den gode nyhed er, at der er en vej tilbage.
Du behøver ikke rydde hele huset op på én weekend. Faktisk er det sjældent en god idé.
De fleste holder ikke til det, og resultatet bliver ofte, at rodet vender tilbage, fordi du ikke har fået taget ordentlig stilling til dine ting.

Start i det små.

Ét område.
Én skuffe.
Én hylde.

Hver lille beslutning er et skridt i den rigtige retning.
Målet er ikke at have et perfekt hjem.
Målet er skabe et hjem, der giver dig ro.
Et hjem, hvor du kan trække vejret lidt lettere, finde dine ting og føle, at hjemmet arbejder med dig – ikke imod dig.

Så hvis det lige nu ser ud, som om dit hjem har givet op, så husk:

Det har det ikke. Det venter bare på, at nogen hjælper det godt i gang igen.
Og det kan du – ét lille skridt ad gangen.

Kærligst Kamille

Oprydningsekspert Kamille Sommer