Samlemani

Samlemani (også kaldet compulsive hoarding) (også kaldet ekstrem samlemani) er en tvangspræget lidelse hvor personer,
der har lidelsen, har yderst svært ved at give slip på ting de ejer.
De har samtidigt meget svært ved at smide ejendele ud, som de kan se et formål med.

Derfor gemmes og opbevares der ofte ting, som andre har meget svært ved at forstå.
Mange gange i et omfang, der kan være så voldsomt at hjemmet nærmest drukner i ting, og derfor samtidigt er meget beskidt, da det er umuligt at gøre rent.

Det er ikke ualmindeligt at personen med samlemani kun kan komme rundt i hjemmet gennem stier, der er lavet, for at kunne komme fra et rum til et andet.

Samlermani

Udover at samleren har svært ved at give slip på ting, så føler han/hun sig også mange gange ansvarlig for at sikre, at ting de ikke selv bruger, kommer det rigtige sted hen.

Han/hun vil gøre alt for ikke at skabe spild, og vil gå meget langt for at sikre at deres ting vil blive genanvendt korrekt.
Dette betyder at en almindelig oprydningsproces er meget svær for dem.

Svær situation for både samleren, pårørende og naboer

Udover at det er meget stressende for personen der har samlemani, så er det også meget svært at være pårørende eller nabo.
Rodet er typisk både indenfor og udenfor (hvis muligt).

ekstrem samlemani

Dette kan være meget generende for naboer, og kan give udfordringer som lugtproblematikker, rottereder m.m.
For pårørende er det svært at stå på sidelinjen, og jeg kontaktes jævnligt af frustrede familiemedlemmer, som rigtig gerne vil hjælpe,
men som ofte bliver afvist af personen med samlemani.

Samlemani kræver behandling

Da samlemani er en yderst svær problematik, har jeg som uddannet oprydningskonsulent desværre ikke de rette kompetencer til at yde den særlige oprydningshjælp og behandling, som der er brug for.
Samlemani er en helt særlig problematik indenfor oprydning, og kræver behandling.
Derfor anbefaler jeg altid professionel hjælp fra en uddannet psykolog, som har den rette erfaring med evidensbaseret behandling og har specialiseret sig i at hjælpe samlere med denne specifikke problematik. Det er vigtigt med den rette hjælp, bl.a. så det ikke føles som et overgreb på samleren, når der skal ryddes op.

Har du eller en pårørende brug for hjælp til behandling af samlemani, anbefaler jeg at kontakte Psykologerne Johansen og Kristoffersen, som har stor erfaring i at hjælpe samlere.
Du kan læse mere om Psykologerne Johansen og Kristoffersen, og hvad de tilbyder lige her.

Link til udenlandske sider for samlere og deres pårørende

På nuværende tidspunkt kender jeg desværre ikke til forums for samlere eller deres pårørende i Danmark.
Der findes flere engelsksprogede sider.

I England findes der hjemmesiden Help for hoaders, som er en side for både samlere og deres familier, hvor der kan findes oplysninger m.m.
I USA findes der en del forskellige forums bl.a. Hoarders.com

Hvis du googler hoarding forums, vil du kunne finde forskellige sider med info.

Læs også: Til kommuner (angående samlemani)