Er du træt af at rydde lidt op hist og her og uden at det rykker for alvor?
Mange forsøger at rydde lidt op lidt hist og her, men uden at det rigtig batter.
Hvis du virkelig vil mærke forandringer, så ryd helt op. Det er lettere sagt end gjort, men når du tager stilling til alle dine ting, kan du skabe det hjem, du drømmer om.
Et hjem, der ikke bare føles lettere at leve i, men faktisk er det.
Drop den overfladiske oprydning – ryd helt op
Det tager tid at komme i bund med sin oprydning, men jeg lover dig, at det er det hele værd.
Også selvom det i en periode kan føles, som om dit hjem ser værre ud, end da du begyndte.
For at få din frihed tilbage, så handler det om at fokusere på at skabe det hjem du drømmer om.
Et hjem uden en masse forstyrrende elementer, der i virkeligheden forstyrrer din hverdag og tapper dig for energi og overskud.
Ved at gennemgå dine ting og tage bevidste valg, vil du stille og roligt få de ting ud af dit hjem, som ikke passer ind i dit kommende drømmehjem. Og det er vigtigt.
At give slip på tidligere tiders overspringshandlinger, kan være en kæmpe lettelse. Her taler jeg om de ting der blev stuvet ind bagerst i skabet, eller slæbt ned i kælderen, for at undgå at skulle tage beslutningen om hvad der skulle ske med dem. I øjeblikket er det lettere at stille ting væk, men i længden er det en rigtig dårlig idé, da du ikke kommer udenom at skulle gennemgå tingene igen.
Hvad kan du undvære?
Når du skal i gang med din oprydning er der et spørgsmål som virkelig kan hjælpe dig med at tage den rigtige beslutning omkring hver enkelt ting.
Spørgsmålet hedder:
“Kan jeg undvære den?”
Mærk efter. Er det en ting du bruger? Hvis ja, så sørg for at den har en fast plads.
Hvis det er en ting, du ikke bruger, så kan stille næste spørgsmål:
“Hvorfor har jeg den stadig?”
Er det vane, skyld, nostalgi – eller bare udsættelse?
Her kan du igen stille spørgsmålet “kan jeg undvære den?”
Prøv at få taget en beslutning.
Der er ingen grund til at fylde dit hjem med ting, der ikke længere har en funktion eller en følelsesmæssig værdi.
Og det er netop det, der sker, når du rydder helt op – du får taget stilling.
Du vælger til og fra. Og du får organiseret og indrettet dit hjem, så det fungerer.
At rydde helt op er at tage ansvar for din hverdag
Du behøver ikke rydde op for at imponere nogen. Du rydder op for dig selv. For at få ro i hovedet.
For at kunne åbne en skuffe uden at blive irriteret.
For at slippe for de bunker, der konstant minder dig om, at du mangler tid og overblik.
Når du først har taget det første skridt, bliver det lettere at tage det næste.
Det kræver mod at rydde helt op – men du behøver ikke gøre det alene.
Klar til at gå i gang?
Hvis du har brug for konkrete værktøjer og støtte undervejs, så er Kamilles Oprydningsunivers lavet præcis til dig.
Her får du:
-
adgang til undervisning og oprydningsværktøjer
-
sparring, så du ikke sidder fast
-
et fællesskab, der hjælper dig med at holde fast og holde kursen
- En fast månedlig oprydningsaften, hvor vi rydder op sammen + der afholdes oprydningsmaraton flere gange årligt, hvor vi rydder op sammen fra kl. 10.00-15.00.
Du kan også blive rigtig god til at rydde op. Og det bliver lettere, end du tror – når du først kommer i gang.
Kærligst Kamille
