Jeg brænder for at undervise.
Gennem årene har jeg gang på gang oplevet, at ved at have en støttende og kærlig tilgang til oprydning, føler mine kunder sig set og hørt.
I virkeligheden handler det om at mange mangler at føle sig forstået og lyttet til fremfor at blive kritiseret.
Og som de fleste nok ved – kritik føles ikke særlig rart eller specielt motiverende. En kærlig og opmuntrende tilgang er langt mere motiverende.
Fra Oprydningsklubben til Kamilles Oprydningsunivers
Online undervisning er kommet for at blive.
Det positive er at undervise online, kan jeg hjælpe endnu flere, end jeg har mulighed for ved fysisk tilstedeværelse.
I 4 år havde Susanne Andreasen og jeg Oprydningsklubben, hvor jeg de første år underviste alene. Med tiden begyndte Susanne (som er vanementor) og jeg at undervise sammen, da vi begge kunne bidrage med god og brugbar viden. Det var virkelig spændende.
Efter vi lukkede Oprydningsklubben ned, fordi vi begge ville afprøve andre ting, opdagede jeg, at jeg savnede den. Dette havde jeg ikke forudset, fordi det er meget tidskrævende og meget arbejde i at have en medlemsklub. Og svært at få 2 kalendre til at gå op, da både Susanne og jeg har travle arbejdsliv.
Der var et unikt fællesskab i Oprydningsklubben, og det var spændende at følge medlemmerne proces over længere tid, og se hvor meget de rykkede sig gennem deres medlemsskab.
Derfor besluttede jeg at lade den genopstå. Dog med et andet koncept, hvor det kun er mig der underviser, men stadig med online live undervisning og på forhånd optaget undervisningsmateriale.
Undervisning tilrettelagt så der bliver undervist i de samme 12 temaer hvert år
I Oprydningsuniverset vil der blive undervist efter et årshjul. Hver måned har et tema, som jeg underviser efter. Derfor vil du, hvis du er medlem i mere end et år, opleve at genhøre temaer.
Fordelen ved dette er, at du vil have rykket dig så meget i den mellemliggende tid, så du vil fortsat kunne lære en masse, og komme videre med din oprydning. Da vi mødes online 2-4 gange hver måned, vil du opleve at undervisningen variere fra år til år.
I årets løb vil du bl.a. blive undervist i (i uspecificeret rækkefølge):
- Lette oprydningsteknikker som vil gøre det langt lettere for dig at rydde op i hverdagen
- Vaneændringer
- At give slip med god samvittighed
- Nye måder at forholde dig til ting, dit hjem, relationer (i forhold til oprydning) m.m.
- At genkende og stoppe selvsabotage
- Stopklodser
- Stoppe rodet før det kommer ind ad døren
- Gode oprydningsrutiner i hverdagen
- Oprydning i fortiden
- Metoder til oprydning
- Oprydning rum for rum
- Forståelse for hvorfor du roder og hvordan du kommer videre
- Målsætninger
- Følelsesmæssigt rod og hvordan man håndterer det
og meget mere.
Dørene åbnes 1. juni 2022
Døren åbnes 1. juni, og jeg håber at vi “ses” inde i Kamilles Oprydningsunivers.
Prisen er 79 kr. pr. mdr. og 790 kr. pr. år., hvis du melder dig ind inden 1/9-22, hvor prisen stiger til 149 kr. pr. mdr. og 1490 kr. pr år.
Glæder mig så meget til at undervise i medlemsskabs regi igen.
Kærligst Kamille
PS: Du vil kunne læse mere på min hjemmeside og kunne tilmelde dig fra 1/6-22