Har du nogensinde prøvet at rydde op og pludselig mærke en klump i halsen? Eller fundet noget i en skuffe, der får tårerne til at trille? Du er langt fra den eneste.
Som oprydningskonsulent har jeg mange gange oplevet, at mine klienter bliver følelsesmæssigt påvirkede under en oprydningssession. Det sker ofte, når de støder på genstande, der vækker minder – både gode og svære. Nogle ting bringer smil og varme, mens andre kan fremkalde et stik af savn eller sorg. Og det er helt naturligt.
Oprydning er ikke bare at flytte ting fra ét sted til et andet – det er at tage stilling. Og nogle gange betyder det også at tage afsked.
Tårerne fortæller en historie
Mange tænker på oprydning som noget praktisk. Noget, der bare skal overstås, og helst så hurtigt som muligt. “Hvor svært kan det være?” hører jeg nogle gange folk sige. Men hvis det var så enkelt, ville ingen have bunker af ting, de ikke ved, hvad de skal stille op med.
Mange af de ting, vi ejer, bærer på historier, minder og følelser. Når vi under en oprydning skal forholde os til den enkelte ting, kan vi ikke undgå at mærke, hvad den betyder for os.
- Den gamle sweater, der stadig dufter af en, vi har mistet.
- Børnetegninger fra en tid, der for længst er forbi.
- Papirer fra et kapitel af livet, vi ikke helt har afsluttet – f.eks. gamle studienoter fra en tid, hvor de betød alverden.
Nogle gange er det savn, der rammer. Andre gange er det lettelse. Tårerne kan være sorg, men de kan også være en måde at give slip på noget, vi ubevidst har båret rundt på.
Oprydning som en følelsesmæssig proces
Når mine klienter græder, stopper vi ikke oprydningskonsultationen. I stedet gives der plads til både tårer og fortællingerne der fortælles. Det er en del af processen. For det handler ikke bare om at smide ud eller organisere. Det handler om at møde det, kunden har haft gemt væk – både fysisk og følelsesmæssigt.
Det er vigtigt at forstå, at oprydning ikke kun er et spørgsmål om, hvad der skal blive, og hvad der skal videre. Det er også en øvelse i at give sig selv lov til at mærke efter. At sørge, hvis det er det, der skal til. At smile over gode minder. At blive bevidst om, hvad man gerne vil tage med sig videre.
Når du står midt i det
Hvis du selv oplever, at oprydning vækker følelser, så husk:
- Du gør det rigtigt. Tårer betyder ikke, at du er svag – de betyder, at du bearbejder noget vigtigt.
- Tag den tid, du har brug for. Du behøver ikke træffe alle beslutninger på én gang. Læg de svære ting i en kasse eller på en hylde, hvis det er muligt, eller skriv på en blok, hvilke ting du vil vente med at tage stilling til. Nogle gange gør tid og afstand beslutningen lettere.
- Giv dig selv lov til at føle. Det er mange gange ikke tingene, du knytter dig til – det er historierne bag.
Oprydning er mere end orden. Det er også en måde at skabe plads i sig selv. Og nogle gange kræver det, at du tør møde de følelser, der har ligget gemt i skufferne.
Så hvis du en dag står med tårer i øjnene midt i oprydningen – vid, at det ikke er et tegn på, at du skal stoppe. Det er et tegn på, at du er på vej.
Kærligst Kamille
