I dette blogindlæg vil jeg præsentere dig for 3 tips til lette oprydningsrutiner i hverdagen.
1. tip – brug dine hænder
Et simpelt, men effektivt, oprydningstrick er at øve dig i altid at tage ting med dig, når du går fra et sted til et anden.
Et eksempel kan være at du står på badeværelset, og er på vej ud i køkkenet.
Du ser at der ligger nogle håndklæder på gulvet, som i virkeligheden skal i vasketøjskurven.
Ved at samle dem op og tage dem med dig, for derefter at smide dem i vasketøjskurven (på vejen til køkkenet), har du fjernet noget rod.
Det gælder alt det du møder på din vej. Tag tingene med dig (i hænderne eller under armen) og sørg for at det kommer i den rigtige retning.
På den måde kan du hurtigt få stillet nogle ting på plads.
2. tip – luk cirkler
Jeg er stor fortaler for at lukke dine oprydningscirkler (oversat til dansk – færdiggøre de ting du har startet).
Så hvad er en oprydningscirkel?
Forestil dig en cirkel. I cirklen sættes alle de delmål du skal gennemgå for at løse en specifik opgave.
Delmålene skal udføres fra start til slut, og derefter er cirklen sluttet.
Hvis du forestiller dig at opgaven er vaske tøj, så kan delmålene være:
Delmål 1: Sortere vasketøjet og lægge det i maskinen
Delmål 2: Læg tøjet i maskinen, fyld sæbe på og start maskinen
Delmål 3: Hæng vasketøjet op eller læg det i tørretumbler og start den
Delmål 4: Læg tøjet sammen (skal tøjet stryges gøres det først)
Delmål 5: Læg tøjet på plads.
I denne opgave er der 5 -6 delmål (6 delmål hvis tøjet skal stryges).
Hvis du fx bare lægger det tørre tøj i en bunke på bordet, og derefter laver andre ting, har du brudt cirklen.
Det er når cirklen brydes at der opstår rod.
Et godt hverdagstip er altid at tænke over at færdiggøre de ting, du er i gang med, så hurtigt som muligt, så du ikke skal bruge ekstra tid på at håndtere samme opgave flere gange.
3. tip – sig godnat til stuen
En måde at holde rodet nede er også at tænke over hvad du efterlader inden du går i seng.
For det vil være det syn du står op til næste morgen. Derfor kan 5-10 minutters oprydning inden sengetid være medvirkende til at du altid står op til en pæn stue. Så læg tæppet sammen, ret puderne og tag kaffekoppen med ud i køkkenet inden du går i seng. Ved at sige godnat til stuen, og sørge for at den ser pæn ud, vil du stå op til en stue uden rod.
Jo lettere dine oprydningsrutiner er – jo nemmere bliver det at holde hjemmet pænt
Oprydning smitter, så husk på at jo mere du øver dig i at holde de forskellige rum så pæne som muligt, jo mere får du lyst til at undlade at lade rodet tage overhånd. Ved at bruge lidt tid ind imellem (så lidt som 15 minutter om dagen kan gøre en verden til forskel), vil du kunne det værste rod fra døren.
Jo længere du kommer i din oprydningsproces, des hurtigere vil du kunne holde hjemmet helt fri for rod.
Ved at indøve små lette oprydningsrutiner, vil den daglige oprydning føles lettere og være hurtigere overstået.
Sidder du fast i din oprydning?
Sidder du fast i din oprydning, så kan mit lille onlinekursus “Ryd op med Kamille i 31 dage”, som indeholder 31 oprydningsopgaver og 3 bonusser, være en kæmpe inspiration til at komme i gang med oprydningen.
Du kan læse mere om det, og købe det lige her.
Det koster kun 249 kr., men har gjort en verden til forskel for mange kursister.
Ved at få hul på oprydningen, vil det blive lettere at få indarbejdet gode oprydningsrutiner, som vil kunne hjælpe dig med at skabe lige præcis det hjem du ønsker dig.
Kærligst Kamille
Vil du gerne blive bedre til at rydde op?
Ønsker du hjælp til selvhjælp? I medlemsklubben Kamilles Oprydningsunivers får du mine bedste oprydningsråd hver måned og lærer hvordan du kommer i mål med din oprydning.