Din hjerne har en stor del af skylden for HVORFOR du roder.
Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men det er desværre sandt.

Din hjerne “leger” med dig. Fortæller dig små historier. Den fortæller dig fx at du SKAL gemme dine ting, også selvom du ikke bruger dem. Den hvisker til dig at hvis du smider dem ud, vil du mangle dem. Hjernen siger også at du ikke kan undvære tingene. “Det er tingene der giver dig tryghed”, hvisker hjernen, “hvis du giver den ene af dine 3 håndmixere væk, går de 2 andre i stykker”.

Det er forskellige tricks og ord hjernen prøver at overbevise dig med, men udgangspunktet er at du skal beholde dine ting. Blive i den velkendte grønne zone.

 

De 3 zoner:

  1. Den grønne zone – alt det vi kender, det trygge og også nogle gange lidt kedelige.
  2. Den gule zone – her er vi i det nye og ukendte. Det er her vi lærer og vokser, men det er også her vi føler os usikre og nogengange bange for det ukendte. Vi skal ud i gul zone engang imellem, men vi skal ikke være her hele tiden, for så risikerer vi at ende i den røde zone. Hver gang vi lærer nye ting, er vi i den gule zone, indtil vi er så vant til det nye, at det automatisk sætter os tilbage i den grønne zone.
  3. Den røde zone – no go. Her skal vi ikke ud. Det er her vi oplever stress, depression osv.

Hvilken zone er du i?

Sådan er det også med dit hjem. du kan sagtens tilføre zonerne til dit hjems tilstand.

Når det hele ligner en slagmark, og du er helt oppe i det røde felt at stress og irritation, så er du i den røde zone. Den skal du ud af hurtigst muligt.

Der skal laves en plan, der virker, så dit hjem kommer i den grønne zone. Der hvor det føles rart og hyggeligt. Det er jo her du skal lade op til alle de udfordringer og opgaver du møder på din vej.

Den gule zone er til når du har overskud. Så kan du lege med indretning, nye farver, og det at slippe de ting du ikke længere bruger.

Vi har slet ikke brug for alle de ting vi ejer.

Tænk på når du er på ferie. Du bor måske i en ferielejlighed eller et hotelværelse, og du har kun de ting med du kan have i en kuffert og en håndtaske. Det er vores hjerne og vore livsstil, der overbeviser os om at vi SKAL have en masse ting.

Hvor meget bluffer din hjerne dig?