Af og til vil man komme ud for den situation at folk gerne vil forære een nogle ting. Det er en rigtig dejlig og enormt sød gestus. Desværre er det bare ikke altid at man har lyst til at modtage den ting som moster Anna vil forære een, og det kan være svært at sige nej til uønskede gaver, for der er jo ingen der har lyst til at såre nogen.

Og hvad gør man så?

Mange tager pænt imod tingen, og siger pænt tak, men de indvendigt bander over at de nu skal huse den rædsel af en porcelænsting, og ovenikøbet kommer de senere slæbende med onklens gamle kontorstol, “som da lige passer ind”.

Her er det at man kan gøre to ting.

1. Sige pænt tak, og lade tingene flytte ind (ender sandsynligvis på loftet, eller i et skab)

2. Sige pænt tak for omtanken, men pt. er hjemmet lige som det skal være, så der mangles ikke noget.

Fordelen ved nr. 1 er at giveren bliver rigtig glad, og føler at de har gjort dig en kæmpe tjeneste.

Ulempen ved nr. 1 er at hvis man først tager imod ting, så forvandler søde moster Anna sig nærmest til en “velgørenhedsbutik”, der kommer slæbende i ny og næ med alle de ting, hun er blevet træt af. Så har du pludselig overtaget alt hendes rod.

Fordelen ved nr. 2 er at de nok for eftertiden vil tænke sig om to gange, før de bare kommer slæbende med noget.

Ulempen er at hun måske bliver fornærmet.

Der er jo intet ondt i det

Jeg ved godt at folk forærer ting væk af et godt hjerte, men det er altså nogengange at sende kamelen videre til een der har svært ved at takke nej. Især hvis giveren selv har svært ved at skille sig af med sine ting. Så bliver det jo i virkeligheden lige pludselig til at hun forærer dig sit eget rod, fordi det er nemmere, end at give det til fremmede.

Mit råd til dig er at sige “nej tak”, hvis du ikke virkelig ønsker den ting, du er ved at blive presset til at overtage. Og hold på dit nej tak.

Dit hjem er dit hjem, og det er dig der bestemmer hvad der skal være i det, da det er dit hjem, og dit hjem skal  repræsentere dig, og ikke moster Anna.