Når kalenderen skifter til januar, er der noget næsten magisk over den energi, måneden bringer med sig.
Det er som om, verden står stille et øjeblik, og vi får en mulighed for at starte forfra. Med vinterens stilhed og efterdønningerne af decembers travlhed bliver det tydeligt, hvor meget vi har samlet sammen – både fysisk og mentalt.

For mig har januar altid været en tid til at finde tilbage til det enkle.
En tid, hvor jeg kan rydde op og gennemgå mine ting for at skabe mere ro og overblik. Uanset hvor ryddeligt et hjem er, så vil der gennem et år, være ting det er tid til at give slip på.
Oprydning i januar handler ikke om nytårsforsætter eller store projekter, men om at bruge denne særlige måned til at rydde op, slippe det unødvendige og gøre plads til det, der virkelig betyder noget for mig og min familie.

Skabe overblik

Men hvorfor er det lige netop januar, der føles som det perfekte tidspunkt til en god gang oprydning?
Her får du 5 bud på hvorfor januar er et godt tidspukt at fokusere på oprydning:

1. December efterlader spor

Efter en måned fyldt med julepynt, gaver og travlhed, kan hjemmet føles lidt overfyldt.
Januar bliver derfor en naturlig mulighed for at pakke ned, rydde ud og skabe plads igen.
Det er som at tage en dyb indånding efter en hektisk tid.
Samtidig kan det føles meget selvkærligt at gennemgå sine ejendele og slippe alle de ting, der ikke længere bruges eller nydes.
Det er rart at give slip på alt det overflødige, der bare optager plads.

2. En ny start på året

Når kalenderen skifter, er der noget symbolsk ved at begynde på ny.
Januar giver følelsen af at have et blankt lærred, hvor du kan skabe præcis den hverdag, du drømmer om.
Nu har du mulighed for at starte på en frisk og øve dig i at få skabt nye gode vaner, som vil gøre en forskel for dig og dit hjem.

3. Mindre rod giver mere ro

Der er en særlig tilfredsstillelse ved at få ryddet op og organiseret – især i januar, hvor vi ofte søger mere ro og balance.
Når der er færre ting omkring dig, bliver det nemmere at fokusere på det, der betyder noget.
Du slipper for hele tiden at skulle lede efter ting, for efterhånden som du får gennemgået og sorteret alle dine ejendele, så får du også skabt et overblik over hvad du har, og hvad du evt. mangler at anskaffe.

4. Små skridt gør en stor forskel

Du behøver ikke at rydde alt op på én gang. Netop i januar, hvor det stadig føles mørkt og koldt udenfor, kan det være rart at tage små skridt.
Bare 5-15 minutters fokuseret oprydning om dagen kan gøre en stor forskel – og det er meget lettere at holde fast i motivationen, når opgaverne ikke føles uoverskuelige.

5. Januar er en tid til refleksion

Efter juleferien og nytår er vi mange, der reflekterer over året, der gik, og hvad vi ønsker for det kommende år.
Det gælder også vores hjem. At rydde op kan føles som en fysisk handling, der understøtter de mentale forandringer, vi ønsker at skabe.
Nu har du muligheden for at starte forfra med at skabe det hjem, du drømmer om at bo i.

Klar til at komme i gang?

31 dages oprydningschallenge

Hvis du også mærker trangen til at starte året med mere luft og orden, er januar en fantastisk måned at begynde.
Det behøver ikke at være perfekt – det vigtigste er at komme i gang.
Det må gerne gøres i små overskuelige skridt, sådan at det føles rart at være i gang med at forvandle dit hjem.

Hvis du har lyst til at få inspiration og støtte, så har jeg igen i år planlagt en skøn 31 dages oprydningschallenge.
Igennem hele januar får du 31 små daglige opgaver, der hjælper dig med at skabe varig forandring – én dag ad gangen.
Ikke nok med det det – for at blive ved med at holde gejsten op vi mødes 4 aftener i januar, og rydder op sammen – hver for sig – via Zoom.

Du kan læse mere om challengen her.

Jeg håber, vi ses.
Kærligst Kamille

Oprydningsekspert Kamille Sommer