Hvad drømmer du om?
Allerdybest inde i dit hjerte – hvad længes du efter i dit liv?
Handler det om specifikke ting? Oplevelser? Eller følelser af kærlighed, lykke, tryghed? Eller måske en kombination?
Når vi taler om ting, så kan materielle goder også give følelsen af lykke og glæde, men har du for mange ejendele, kan de i stedet være medvirkende til overvældelse, bekymringer, frustrationer og/eller stress.

Skab det hjem du drømmer om

Et hjem kan sagtens være lykkeligt og trygt, selvom der måske ikke er et stort økonomisk råderum.
Det vigtigste er, at du skaber lige præcis det hjem, der gør dig glad. Et hjem der føles trygt og rart.
Hvordan gør man det? Det gør man ved at overveje, hvilke ting der giver dig glæde og er brugbare for dig, og hvilke ting du kan slippe, fordi de ikke er medvirkende til at skabe dit drømmehjem.

Det handler ikke kun om at give slip på ting

Dit hjem er din base – man kan kalde det en opladningsstation, hvor du lader op og har mulighed for at være dig.
Det er her du lader op, så du er klar til at møde omverdenen. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt at du trives i dit hjem.
Din base skal være det sted der rummer dig, og giver dig plads til at du kan være den du er.
Lave de ting du holder af og som giver dig glæde. Lige præcis det vil give dig overskud.

Giv slip på dit rod

Nogle hjem føles ikke sådan. Er hjemmet fyldt med ting til bristepunktet kan det være svært at slappe af og nyde at være hjemme.
For hjernen ser opgaver over det hele. Opgaver der skal løses, og det kan virke fuldstændigt uoverskueligt.
Ud over at det virker uoverskueligt, så kan det også være svært. For mellem alle disse ting ligger der en masse drømme.
Drømme om projekter du troede du ville lave, bøger der skulle læses, ting der skulle repareres m.m.
De kan føles svære og tunge at skulle slippe.

Hvad er vigtigt for dig?

Det er sundt at bruge tid på at stoppe op og overveje, hvad der i virkeligheden er vigtigt for dig?
Er det vigtigt for dig at have mange ting? Eller er det vigtigt for dig, at have de ting du bruger, og de ting der har en særlig betydning for dig?
Du vil sandsynligvis have ting du har betalt mange penge for en gang, men hvis de ikke er medvirkende til at give dig følelsen af have dit drømmehjem, så er det fyldting. Dem har du ikke brug for.
Så selvom det føles svært at slippe ting der har kostet meget, så er det bedre at slippe dem, end lade prisen være et argument for at beholde dem. Pengene er brugt. Lad tingene komme videre, så du kan få dit drømmehjem, frem for at sidde fast i ærgrelsen over pris.

Det gør nogen gange ondt at erkende at det er tid til at slippe ting for fortiden, men det er ofte godt at give slip.
For når du giver slip, giver du plads til at nye ting og muligheder kan opstå.
Hvad er vigtigst?
At hænge fast i det velkendte eller at give nye muligheder en chance for at opstå?

Giv slip på dit rod – og alt det der ikke længere føles godt

Lær at give slip i oprydningsklubben Kamilles Oprydningsunivers.
Og lær at rydde op på en måde der føles tryg og overskuelig.
Oprydning kan være svært og uoverskueligt, men i Kamilles Oprydningsunivers lærer du at rydde op,
så du kan få styr på dine ejendele i det tempo der passer til dig.

Kamilles Oprydningsunivers

I juni måned arbejder vi med at give slip. Slip på alt det du ikke længere ønsker i dit liv.
Det der ikke er hensigtsmæssigt og det der ikke længere føles godt.
Du forandrer dig livet igennem. Derfor vil dine behov også forandre sig. Der vil være ting du ikke længere har brug for i dit hjem.
Ting forandrer sig ikke over natten, men ved at blive bevidst om hvad du ønsker i dit liv, og hvad du ikke ønsker, kan du lige så stille begynde at arbejde med at skabe det liv du drømmer om.

Har du lyst til at lære at give slip, så kom med i oprydningsklubben Kamilles Oprydningsunivers.
Indtil 1/9 koster abonnementet kun 79 kr. pr. mdr.  eller 790 kr. pr. år.
Fra 1/9 koster abonnementet 149 kr. pr. mdr. eller 1490 kr. pr. år.

Du kan læse mere om Kamilles Oprydningsunivers og tilmelde dig lige her.

Kærligst Kamille

Kamille Sommer

Vil du gerne blive bedre til at rydde op?

Ønsker du hjælp til selvhjælp? I medlemsklubben Kamilles Oprydningsunivers får du mine bedste oprydningsråd hver måned og lærer hvordan du kommer i mål med din oprydning.

Kamilles Oprydningsunivers

Læs mere om Kamilles Oprydningsunivers lige her