Clutter blindness er et amerikansk begreb som kan oversættes til dansk som “blind for rod”.
At være blind for rod (clutterblind) er noget mange lever med.

Clutterblind

Clutter blindness er en helt normal “tilstand”, hvor dem der bor i hjemmet, ikke længere lægger mærker til rodet. De mange ting, poser og bunker er gennem årene blevet en fast del af hverdagen.
Netop fordi at du ikke længere lægger specielt mærke til dit rod, kan der gå rigtig lang tid, før at du når til et punkt, hvor du ikke længere kan holde rodet ud.
Rodet er opstartet stille og roligt med nogle enkelte bunker og poser, og er med tiden blevet værre og værre. For rod har det med at tiltrække mere rod, og derfor vokser bunkerne som tiden går.

Forskellige toleranceniveauer skaber udfordringer i hjemmet

Som menneske er det meget forskelligt hvor meget rod man kan tolerere, før at man gør noget ved det.
Det er forklaringen på at nogle mennesker ikke kan holde ud at se en top kop ved vasken, og andre lever med en gedigen opvask, som de først gør noget ved, når der ikke længere er mere rent porcelæn.

At have et andet toleranceniveau end sin partner kan også betyde, at den ene kommer til at lave meget mere i hjemmet end den anden. Dette kan skabe store udfordringer i hjemmet med skænderier og sure miner.
Dog er det vigtigt at forstå at det ikke er af ond vilje at nogle mennesker ikke automatisk går i gang med oprydningen, når der kommer rod (eller mere rod) i hjemmet. De lægger simpelthen ikke længere mærke til det.

Læs også: Derfor må du ikke opgive din oprydning

3 metoder til at se på dit hjem med nye øjne

Er du kommet til det punkt hvor du virkelig gerne vil have gjort noget ved dit hjem, så er der flere metoder du kan gøre brug af.

1. Tag fotos af dit hjem (også af skabe og skuffer)
Billeder er meget afslørende. Ved at tage billeder af dit hjem, og se dem (helst på en stor skærm), vil du få en anden type overblik.
Ud fra billederne skal du kigge på dine ting, og tage beslutninger omkring dem. Fx at du fremadrettet kun beholder de ting du bruger og elsker. Derefter sørger du for at de ting du vil beholde, får en fast plads i dit hjem.

2. Forestil dig at du skal sælge dit hus
Hvad vil det kræve for at få dit hus til at vise sig fra sin bedste side?
Ville du have lyst til at købe dit hus som det ser ud lige nu? Ved at kigge på dit hjem med andre øjne, kan motivation til forandring skabes.
Motivering er vigtigt for at kunne skabe ændringer. Ved at forestille sig at du dit hjem skal sælges, vil du sandsynligvis have en idé om nogle ting der vil være nødvendigt at håndtere. Det kan være alt fra oprydning rundt om i hjemmet, til færdiggørerelse af længe ønskede projekter. Når du går i gang med at gøre dit hjem rart og hyggeligt kan lysten til at gøre dit hjem endnu rarere at være i være motivation til at komme videre med oprydningen,

3. Få en du stoler på til at komme med forslag til ændringer
Er det rigtig svært for dig selv at se hvad du kan gøre, kan det at få hjælp fra et menneske du stoler på, være en kæmpe hjælp.
Mange mennesker har svært ved at organisere og lave kategorier. Her kan det at få praktisk hjælp, være lige præcis det der er brug for.
Når først systemet er der, har mange langt lettere ved at stille ting på plads, når først de ved hvor de skal placere dem efter brug.

Clutter blindness kan overvindes

Når først du bliver bevidst om at rodet har taget overhånd, og at der skal gøres noget, så kan du sagtens overvinde clutter blindness.
Jo mere fokus du har på dit hjem og dine ting, og jo flere gode vaner du får skabt i forhold til at ting skal have en fast plads og ikke blot placerer dem på den første bare plet i hjemmet, jo bedre vil du blive til at få lukket dine oprydningscirkler.
Jo mere du fokuserer på at få lukket oprydningscirklerne, jo mindre rod vil du have i dit hjem. Når først du har fokus på dit hjem, vil clutter blindness ikke længere opstå.

Har du brug for hjælp til at få hul på din oprydning, og/eller hjælp til organisering og indretning, så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Du kan læse mere om mine pakker m.m. lige her.

Kærligst Kamille

Kamille Sommer

 


Lær at rydde op med Kamille

Vil du gerne lære at rydde op?
Sådan en gang for alle?
Lære afprøvede metoder der virker?

Ryd op med Kamille

Så kom endelig med i FB-gruppen “Ryd op med Kamille” , hvor jeg kommer med masser af tips til din oprydning og organisering, og alt det der ligger midt imellem.

Håber vi ses.
Kærligst Kamille

PS: Du klikker bare på linket her, så skal jeg nok godkende din anmodning hurtigst muligt.