Det er aldrig for sent at rydde op!

BUM!!!

Der punkterede jeg lige den overbevisning, som jeg hører igen og igen,
fra folk der udtaler “det er jeg ALT for gammel til at lære” eller “det kommer jeg ALDRIG til at lære”.

Jo det kan du sagtens! 

Hvis du er indstillet på, at gøre det der skal til, så kan du sagtens lære det. 
Endda uden at skulle knokle med din oprydning i timer ad gangen.
Faktisk er det meget bedre at rydde op i etaper.
Et rum ad gangen.

Det vigtigste er at uanset hvor træls det må være, at du ikke giver op på din oprydning!
Hellere bruge længere tid på det og nå i mål, end at give op, fordi det ikke går hurtigt nok.

 

Derfor må du ikke opgive din oprydning

 

7 årsager til at du ikke må give op på dit rod

1. Alle mennesker fortjener at bo i et hjem de elsker

Det gælder også dig.
Du fortjener at bo i et hjem du elsker at være i. Elsker at komme hjem til. Elsker at lade op i og have gæster i.
Det fortjener du!
Du har brug for det.
For at kunne lade ordenligt op til næste dag, har du brug for et sted, hvor du trives og har det godt.

2. Dine børn fortjener at have et hjem hvor de trives

Dine børn fortjener at bo i et hjem hvor de trives, og kan slappe af.
Et hjem hvor det er okay at kunne tage kammerater med hjem – også uden at de andre børn stiller spørgsmål til hvorfor der er så rodet.
Eller at de senere skal høre kommentarer andre steder fra omkring at de bor rodet.

3. Irritation og skænderier kan opstå hvis det roder meget

Det er let at miste overblikket i hverdagen, hvis der i forvejen ikke er meget overskud efter en lang arbejdsdag.
Og her kan lunten være kort.
Heldigvis hjælper det for mange parforhold, hvis rodet ikke længere er at finde” i ligningen”,
og det kun er hverdagsrod der skal håndteres når man kommer hjem fra arbejde.

4. Stress og depression kan opstå

Hvis man gennem længere tid har følt sig enormt presset, kan man blive syg.
Rod kan være en medvirkende tricker til at du bliver syg.
Men rod kan også være opstået på grund af at du er syg.
Et meget rodet hjem kan være et billede på, at du har det svært, men kan også være skyld i at du har det dårligt.
Hvis du føler, at dit hjem er medvirkede til at du føler dig max presset, er det vigtigt at få gjort noget ved det.
Her kan professionel hjælp være en god støtte til at komme i gang med processen.

5. Det er ikke godt for et hjem at være indhyldet i støv og skidt

Meget støv i hjemmet er usundt for dem der bor der. Støv og skidt opstår automatisk når det ikke er muligt at komme til at gøre rent. Det kan være svært at gøre rent, hvis der er ting alle vegne.
Herved risikerer man at få allergier og andre luftvejssygdomme eller diarré, hvis det ikke er muligt at holde hjemmet bare nogenlunde rent.

6. Du er holdt op med at invitere familien på kaffe eller veninderne på rødvin pga rod

Frivillig isolation kan opstå, hvis du synes at det er pinligt at du har rod i dit hjem. Det at have et socialt netværk er vigtigt, men mange mennesker holder lige så stille op med at invitere gæster, hvis de føler at deres hjem er for rodet. Eller hvis der kommer for mange kommentarer fra gæsterne.

7. Du har opgivet din drøm

Hvis du opgiver din drøm om at bo i et hjem uden (alt for meget) rod, giver du op overfor dig selv, og dem du holder af.
Indirekte giver du dig selv ret i, at du IKKE kan få det til at lykkes.

Hov, stop lige her!!!

Jeg har hjulpet mennesker der VIRKELIG har været udfordrede, som har fået et helt andet og meget bedre liv bagefter.
Det har de fået fordi de nægtede at ville blive ved med at leve og bo på en måde som de ikke ønskede.
De nægtede at opgive deres drøm om et hjem uden rod.
Du må ALDRIG opgive dine drømme.
For drømme er næring til livsglæde, og det har vi allesammen brug for!

Det er aldrig for sent at komme i gang med at rydde op

Disse 7 årsager er blot et lille udsnit af årsager til at du aldrig må opgive at skabe et hjem uden (alt for meget) rod.
For at kunne yde sit bedste er det vigtigt at have en base, hvor man kan lade op og regenerere.
Det er svært at gøre i hjem, hvor der er ting allevegne, der alle “råber” visuelt på at blive håndteret.

Men det er heldigvis ALDRIG for sent at gå i gang med sin oprydning.
Ved at inddele den i små overskuelige bidder, bliver det langt lettere at komme i gang, og stille og roligt arbejde sig gennem alle bunkerne.

Lær at rydde op med oprydningschallenges

Vil du gerne lære at rydde op?
Sådan en gang for alle?
Lære afprøvede metoder der virker?

Så vil jeg anbefale dig at melde dig ind i Oprydningsklubben.
Her underviser jeg og Susanne Andreasen, der er vanementor, dig i oprydning og organisering, og alt det der ligger midt i mellem.

Fra 1. januar 2021 kører vi endnu en af de populære 31 dages oprydningschallenges, hvor vi sammen rydder op hele måneden. Du kan sagtens nå at være med.

Ved at rydde op i små etaper, får du stille og roligt fjernet en masse ting du ikke længere har brug for.
Og du får skabt orden rundt omkring i dit hjem.

Ny 31 dages oprydningschallenge

De tips og den vejledning du får gennem måneden, vil kunne hjælpe dig fremadrettet til at skabe et hjem uden rod.

Du kan læse meget mere om Oprydningsklubben, og alt det indhold du får UDOVER denne oprydningschallenge, som løber af stablen fra 1/1 2021 og hele måneden ud. Du har adgang til materialet, så længe du er medlem af klubben.