Har du lagt mærke til, at jo mere du får startet op på, når du prøver at rydde op og organisere dit hjem, jo mindre virker det til at du får lavet?

Du kan have ryddet op i timevis mange forskellige steder i dit hjem uden at kunne se en synderlig forskel.
Det er ikke særlig motiverende, når du virkelig har brugt tid og energi på at skabe mere orden flere steder i dit hjem.

I virkeligheden handler det om, ikke at lave det hele på én gang. Selvom det ville være dejligt at kunne få oprydningen overstået hurtigt.
Tricket er at inddele oprydningsprojektet i mindre opgaver, og tage den tid det tager, at få ryddet ordenligt op en gang for alle.

Oprydningstragten
Hvis du vil have succes med at få dit hjem ryddet op og organiseret, så handler det om at gribe din oprydning rigtigt an.
Her kan du tænke oprydningstragten ind.
Oprydningstragten er et visuelt redskab, du kan bruge til at anskue, hvordan du smartest griber din oprydning an.

Læs også “Derfor roder det hos dig”

Start småt og nå mere

Forestil dig billedet af en tragt. Den er meget åben for oven, og ender ud i en smal munding.
I denne munding kan der kun hældes en bestemt mængde væske ud af gangen på grund af mundingens størrelse.Oprydningstragten

Dette billede kan overføres til oprydning.

Tilfældig oprydning
For eksempel hvis du starter med at rydde op i hele stuen.
Du rydder måske op på må og få rundt omkring i hele rummet.
Fjerner de ting der fylder mest, får styr på nogle af bunkerne, og flytter rundt på nogle andre ting.

Måske når du kun at få ryddet op i en lille del af rummet, før du bliver træt, og opgiver resten.

Det vil sige at resultatet, der kom gennem oprydningstragten er meget lille.

Når du gaber over for meget
Du startede med en vision om, at nu skulle du have styr på stuen, men det ønskede resultat udeblev.

Måske fordi du startede op med en for stor vision, i forhold til hvor lang tid det i virkeligheden tager at få ryddet op, hvis der er mange ting der skal håndteres.

Vend oprydningstragten om

Brug oprydningstragten

Start med et lille område
Hvis du derimod vender oprydningstragten om, og starter med den smalle del først, vil du opleve et helt andet resultat.
Det vil sige at du starter med at rydde op i et lille område i rummet, f.eks. på en enkelt hylde.

Herved vil du opleve at du stille og roligt får ryddet op hylde for hylde.
Skuffe for skuffe. Bunke for bunke. Og over tid vil  du lige så stille får arbejdet dig igennem hele rummet.
Derved opnås det ønskede resultat (den store del af tragten) og du vil ved at starte småt op, nå at blive færdig med det mål du satte fra begyndelsen.

Oprydningsprocessen kræver tid og ro

En oprydningsproces kræver tid og ro. Der er ingen langvarig effekt af, at du stormer rundt et kvarter før svigermor kommer på besøg, og kaster ting ind i skabe og ned i skuffer.
Derimod er der stor effekt af at tage et lille område af gangen, og virkelig beslutte sig for HVAD, der hører til i dit hjem, og hvor dets faste plads fremover skal være.

For lige pludselig vil det gå op for dig, at du slet ikke har brug for alle de ting du omgiver dig med.

De ting du vælger at beholde vil alle have en fast plads, så de er lette at finde når du skal bruge dem.


Lær at rydde op med Kamille

Vil du gerne lære at rydde op?
Sådan en gang for alle?
Lære afprøvede metoder der virker?

Ryd op med Kamille

Så kom endelig med i FB-gruppen “Ryd op med Kamille” , hvor jeg kommer med masser af tips til din oprydning og organisering, og alt det der ligger midt imellem.

Håber vi ses.
Kærligst Kamille

PS: Du klikker bare på linket her, så skal jeg nok godkende din anmodning hurtigst muligt.