Ryd op og GØR PLADS til det, der virkelig betyder noget

Kamille Sommer

Fast oprydningsskribent på oestrogen.dk

Konsultationer – sådan foregår det

Jeg giver dig grundstenene til din oprydningssucces

Som professionel oprydningskonsulent hjælper jeg dig til at få organiseret dit hjem, så din hverdag bliver lettere uden irritation og skænderier over rod og hvem der skal rydde op.

Der er ingen tvang under en oprydningskonsultation

Det vil sige at det er DIG der vælger hvor meget eller hvor lidt du vil kassere. Jeg råder og vejleder dig, men i sidste ende er det DIG der bestemmer.

Selve konsultationen starter med en forberedende telefonsamtale nogle dage inden vi mødes fysisk i dit hjem. En forberedende telefonsamtale, samt billeder af dit hjem giver mig en god indikation af, hvad og hvor der skal ryddes op.

Du får et spørgeskema tilsendt pr. mail, som du og din familie kan udfylde i ro og mag, og derefter sende retur til mig.

Dette spørgeskema tager vi udgangspunkt i, på selve dagen, hvor oprydningskonsultationen finder sted.

Der kan købes ekstra oprydningstimer, HVIS du opdager at det antal timer du har bestilt, ikke er nok. Timeprisen er 800 kr. for den 1. time, og 700 kr. for de efterfølgende.

JA TAK – Jeg vil gerne booke dig!

Hvad kan en oprydningskonsulent gøre for dig?

En oprydningskonsulent er hverken knyttet til dine ting,
livshistorie, partner, venner eller familie

Jeg ser objektivt på dit hjem, dine ting og din situation. Dette betyder at du vil få en professionel og individuel vejledning, som vil gøre dig i stand til at give slip på de ting du ikke længere har brug for.

En oprydningskonsulent bliver ikke overvældet

Et oprydningsprojekt kan være overvældende og særdeles trættende. Det er helt naturligt at give op, eller miste koncentrationen undervejs. Jeg har håndteret mange forskellige oprydningsprojekter, og har derfor set og hjulpet folk i mange svære situationer, og vil hjælpe dig forbi den hurdle.

En oprydningskonsulent efterlader dig ikke
med en masse rod eller uden en plan

Vi når måske ikke at blive færdige samme dag vi er startet på oprydningsprojektet, men du vil altid vide ved dagens afslutning hvordan du skal forholde dig til resten af oprydningsprocessen, og derfra kan du beslutte om du vil fortsætte alene, eller bestille en ny konsultation.

En oprydningskonsulent dømmer ikke

Fordi du bor rodet nu, er det ikke ensbetydende med at det er sådan du vil bo resten af dit liv. Der er masser af forskellige årsager til at man har svært ved at holde hjemmet opryddeligt i en periode i ens liv, men det er et problem der kan løses. Første skridt på vejen er at erkende at man har brug for hjælp. At bestille en oprydningskonsultation er næste skridt til et liv hvor det er dig der har styringen – ikke dine ting.

En oprydningskonsulent ser anderledes på
rod-situationen end du gør

Jeg ser potentiale, og derfor handler det ikke kun om at dit hjem er rodet og uorganiseret. Det handler om at få skabt det dejlige hjem, som du og din familie fortjener at bo i.

En oprydningskonsulent ved hvordan
du håndterer de ting du skal af med

Under oprydningskonsultationen sorterer vi dine ting, så det er nemt at aflevere dem enten til genbrugsbutikker, genbrugsstationer etc.

En oprydningskonsulent ser hvilke ting der passer sammen,
og giver gerne gode råd og ideer til din indretning

En oprydningskonsultation handler ikke kun om at smide ting ud. Det handler også om at organisere de ting du har, så de hjem bliver mere overskueligt. Når tingene får faste pladser, og er sorteret i smarte systemer, giver det dig mere fritid i fremtiden, da du ikke skal bruge tid på at lede efter dem.

Samtidigt kigger jeg på din møbelsammensætning. Måske kan nogle møbler flyttes, så det giver mere luft i din indretning.

En oprydningskonsulent elsker at organisere
og skabe muligheder du ikke selv har tænkt på

Fordi jeg arbejder professionelt med oprydning og indretning, ser jeg ofte spændende muligheder, samt løsninger som du ikke selv har tænkt på.

Jeg elsker at skabe gode løsninger, der samtidigt gør rummet smukkere.

En professionel oprydningskonsulent har tavshedspligt

Det betyder at din konsultation samt det du fortæller mig er fortroligt.

En oprydningskonsulent har forståelse for din situation

Bor man i et rodet hjem har man ikke brug for fordømmelse eller kritik.

Jeg har en stor faglig viden omkring rod og de psykologiske faktorer der gør, at nogle mennesker har sværere ved at organisere og vedligeholde deres hjem, end andre, og det er den viden jeg bruger, når jeg laver oprydningskonsultationer.

Jeg tror på at alle mennesker kan hjælpes, hvis de ønsker det, i deres eget tempo.

Har du brug for hjælp?

Første skridt er at erkende at man har brug for hjælp, og derefter søge hjælpen.

Den hjælp vil jeg gerne give dig.

JA TAK – Jeg vil gerne booke dig!

Powered by WordPress. Designed by WooThemes