Ryd op og GØR PLADS til det, der virkelig betyder noget

Kamille Sommer

Fast oprydningsskribent på oestrogen.dk

DANMARK rydder op, uge 1 2016

DK_web_KS

Ryd op i beauty-boksen

Velkommen til DANMARK rydder op anno 2016.
I år kommer vi igen vidt omkring med oprydningen, lige som de tidligere år.
Du finder tidligere års opgaver lige her, hvis du ikke har været med før, eller du har lyst til at gennemgå dem igen.

I denne uge skal vi gennemgå beauty boksen, for jeg ved af erfaring at rigtig mange kvinder gemmer på skønhedsartikler de aldrig bruger, samt produkter der er alt for gamle. Tiden går, og lige pludselig opdager man at man stadig gemmer på make-up man brugte da man gik på diskotek i 90érne. Hvis du har gammel make-up liggende, er det nu der skal sorteres ud i det.

Det er ikke så godt at smøre gammel makeup på huden pga. det kan skabe allergiske reaktioner, kontakteksem, infektioner og sygdom bl.a. på grund af bakterier, som med tiden samler sig i produkterne, og på grund af ingredienserne i produktet harsker, eller på anden vis bliver for gammelt.

En god huskeregel er at hvis make-uppen eller cremerne lugter, ser mærkelig ud, drysser eller skaber kløe når det kommer på, så skal det smides ud med det samme.

Er du mand, så kan du gennemgå de produkter du bruger i din hverdag lige fra parfume og deodoranter til cremer og barberskum og rydde op i dem. Mænd kan være lige så gode til at gemme på plejeprodukter som kvinder, så I kan sagtens være med på denne opgave.


Mascara – holdbarhed ca. 3 mdr. Derefter bør den udskiftes. Mascaraen tørrer ud jo ældre den bliver (og jo mere den bliver brugt). Desuden stiger risikoen for øjeninfektion pga. bakterier.

Øjenskygge & pudder – tørre øjenskygger og pudder kan holde i ca. 2-3 år.

Eyelinere – ca. 1 – 1 ½ år. Bør spidses jævnligt, så den holdes ren.

Læbestift – Ca. 1 år.

Lipgloss – er din lipgloss i en lille bøtte som du tager af med fingrene, skal du være meget opmærksom på bakterier. Urene fingre der kommer ned i bøtten og derefter på læberne, kan være skyld i at du bliver syg. Bakterier formerer sig med lynets hast, så den kan være en bakteriebombe uden lige. En lippgloss bør udskiftes jævnligt og bør ikke udlånes til andre pga. risiko for bl.a. herpessmitte.

Neglelak – Se under bunden på lakken. Neglelak kan holde i flere år.

Concealer & foundation – holder i 1-2 år.

Parfume – holder ca. 2 år – du kan godt bruge den derefter, men duften kan ændre sig.

Cremer – de fleste cremer har efter åbning en holdbarhed på ca. 1 år. Solcreme bør skiftes ud hvert år.

Sådan gør du:

Gennemgå dine produkter:
– er der noget der er for gammelt?
– er der noget du aldrig bruger?
– er der noget du godt kan undvære? Det er måske ikke nødvendigt at have 7 lipsgloss i samme farve.

Hvis du har tid, lyst og overskud kan du gennemgå alle dine cremer og andre skønhedsprodukter efter samme opskrift.

I næste uge rydder vi op i stuen.

Rigtig god fornøjelse med oprydningen.

Kærligst Kamille

PS: Hvis du har lyst er du meget velkommen til at joine den lukkede “DANMARK rydder op” Facebookgruppe, hvor der deles før/efter billeder, inspiration og der er mulighed for at stille spørgsmål. Du finder den lige HER.

 

Del ...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by WooThemes