Ryd op og GØR PLADS til det, der virkelig betyder noget

Kamille Sommer

Fast oprydningsskribent på oestrogen.dk

5 steder du altid kan rydde op

Vi kommer ikke udenom oprydning i vores hverdag – desværre, for det er ikke altid det der trækker allermest når man kommer træt hjem fra arbejde.

Hvis ikke vi sørger for at rydde op på daglig basis, vil tingene forvandle sig til rod, som lynhurtigt forvandler en god energi til dårlig på ganske kort tid.

Til gengæld vil belønningen for din daglige oprydning være et dejligt hjem, hvor du altid kan finde dine ting – med mindre at du har ryddet så grundigt op, at du har glemt hvor du lagde dem – men det er en helt anden historie.

Der er 5 steder du altid kan rydde op i og  finde ting som du kan kassere. Disse områder kræver jævnlig oprydning, for ikke at komme ud af kontrol. Til gengæld er de lette at rydde op i, hvis du sørger for jævnligt at holde oprydningen ved lige.

5 ting du altid kan rydde op i:

 

1. Papirer og kvitteringer

Papirer

Papirbunker (inklusiv kvitteringer) er noget rigtig mange kæmper med. Hvis man løbende får sat papirerne i mapper (eller hvor man nu opbevarer dem), undgår man kæmpe stakke som virker uoverskuelige.

Bonus: Man hurtigt kan finde både papirer og kvitteringer igen, hvis man får brug for det. Det er hurtigere at gennemsøge en mappe (eller hvor du nu opbevarer dine papirer) end at skulle igennem flere skuffer, skabe eller rum, fordi du ikke er sikker på hvor de ligger.

2. Aviser & blade

Magasiner

At gemme aviser og blade til engang når du får tid, kan være en rigtig dårlig idé, især fordi de færreste får sat sig ned og læst dem. Tag i stedet og riv de artikler ud du gerne vil læse, hvis du ikke har tid til at læse avisen eller bladet.
Vær opmærksom på om du i stedet bare laver en ny rodestak med masser af artikler som du aldrig læser. Hvis du ikke får læst artiklerne, så kasser dem. Der vil altid komme nye spændende artikler, og også nye opdateringer i fremtiden på det du læser i dag. Folk gemmer ofte fordi de er bange for at gå glip af noget.
Her kan det hjælpe at have tillid til at du altid kan finde den viden du har brug for, når du har brug for den.

Bonus: Slut med dårlig samvittighed og stakke med artikler der måske er nået at blive uaktuelle når du endelig får tid eller lyst til at læse dem.

3. Køkkenudstyr og porcelæn

Porcelæn

Er dine skabe fulde af smarte køkkenmaskiner og smukt porcelæn til forskellige lejligheder?
Hvor meget af det bruger du i løbet af året? Her kan de fleste også finde en del genstande der enten var fejlkøb, gaver, arvegenstande eller bare udstyr som man ikke længere bruger efter at man fik noget nyt.
Gem det du bruger. Brug gerne det pæne porcelæn til hverdag (hvorfor skal du ikke nyde det i hverdagen?), og giv det du ikke længere bruger (eller aldrig bruger) til nogen der kan få glæde af det.

Bonus: Mere plads i skabene, og lettere at få fat i tingene, når de ikke står stablet tæt sammen. Måske bliver der endda plads til de ting der før stod ovenpå køkkenskabene, fordi der ikke var plads.

4. Hobbyartikler

 hobbyartikler

Åh ja. Hvem har ikke haft lyst til at opstarte forskellige hobbies, som aldrig rigtig blev integrerede i hverdagen?
Eller som man mistede lysten til efter nogle uger, måneder, år?
Fakta er at hvis du ikke har rørt det i månedvis eller ihvertfald årevis, så er sandsynligheden for at du kommer i gang forsvindende lille.

Bonus: Hver gang du slipper de ting du ikke længere bruger, får du plads til andre. Du får lettet samvittigheden og sidst men ikke mindst – du glæder andre ved at forære eller sælge ud af de ting du ikke længere bruger, som de måske lige præcis står og mangler.

5. Tøj

Tøj 

Hvor meget tøj har du, hvis du skal være helt ærlig, liggende som du ALDRIG bruger? Tøj du måske endda aldrig har haft på siden du prøvede det i butikken (hvis du prøvede det)?

I virkeligheden bruger vi ca. 20 % af det tøj vi har ca. 80 % af tiden – det er det man kalder Paretos Lov eller 80/20 reglen. Det betyder at det resterende tøj bliver brugt ganske lidt, hvis det bliver brugt.
Brug en dag på at gennemgå alt dit tøj og vær ærlig overfor sig selv. Hvis tøjet ikke sidder pænt, føles rart at have på, er for stort eller for småt, eller klæder dig så kasser det.
At gemme på tøj du har gemt på i flere år i tilfælde af at du taber dig er et no-go. Hav i stedet som gulerod at hvis du taber dig, skal du have noget nyt tøj der passer til den figur du har på det tidspunkt, da kroppen forandrer sig livet igennem – og det samme gør tøjstilen.

Bonus: Meget lettere at overskue sit tøj, og langt lettere at finde noget man har lyst til at tage på.

Del ...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by WooThemes